Komma og ledsætninger
For at sætte komma skal man kunne kende en ledsætning.
I følgende eksempler er ledsætningerne understreget:
Peter siger at han kender hende.
Julie ved hvor jeg arbejder.
Den pige (som) jeg elsker, bor i Viby.
Når jeg kommer hjem, skal jeg slappe af.
Der er to muligheder (to varianter) når man skal sætte komma på dansk.
Begge varianter er grammatisk komma.
'Pausekomma' er gået ud.
Det drejer sig altså under alle omstændigheder om 'kryds og bolle'.
Uden startkomma:
Der sættes normalt kun komma efter ledsætningen.
Det er den variant Dansk Sprognævn aktivt har anbefalet indtil 2023.
Og det er den variant jeg bruger.
Nu anbefaler Dansk Sprognævn ikke den ene variant frem for den andet.
Med startkomma:
Der sættes komma både før og efter ledsætningen (det tidligere eneste grammatiske komma).
------------
Nedenfor præsenteres ledsætningstyperne og særlige problemer med komma.
Jeg opdeler i 4 typer:
Kompletive
Interrogative
Relative
Adverbielle
1 Kompletive ledsætninger
Den nok almindeligste type ledsætning er den der indledes med at.
Nogle gange kan at undlades, men det er alligevel en ledsætning.
Disse at-ledsætninger kaldes ’kompletive ledsætninger’:
Peter siger (at) han kender hende.
Peter siger (at) hun skal komme hjem.
At du kom for sent, forstyrrede meget.
Det forstyrrede meget at du kom for sent.
På dansk findes også et at der står foran infinitiv (navneform).
Der er da ikke ledsætning, og der skal ikke komma, hverken foran eller efter:
At komme for sent er pinligt.
Det er pinligt at komme for sent.
Jeg hader at komme for sent.
2 Interrogative ledsætninger
Interrogative ledsætninger gengiver et spørgsmål:
Jeg ved ikke om han gør det. (Gør han det?)
Jeg ved hvem han elsker. (Hvem elsker han?)
Jeg ved hvor han bor. (Hvor bor han?)
Om han gør det, er tvivlsomt. (Gør han det?)
Det er tvivlsomt om han gør det. (Gør han det?)
Et særligt fænomen på dansk hedder ’grundledsstøtte’:
Inde i den interrogative ledsætning skal man have et ekstra der med hvis subjektet er spørgende:
Jeg ved hvem der kommer. (Hvem kommer?)
Her tror mange – fejlagtigt – at der skal sættes komma før der.
Det skal der ikke.
Problemet findes kun når man bruger varianten ’med startkomma’.
Særlig drilsk er det når der kommer nogle ord mellem det interrogative pronomen og der:
Det direkte spørgsmål:
Hvem af de frække børn har gjort det?
Som interrogativ ledsætning:
Jeg ved ikke hvem af de frække børn der har gjort det.
Startkommabrugere skal sætte komma før hvem, ikke før der.
Os der bruger varianten ’uden startkomma’, skal slet ikke sætte komma.
3 Relative ledsætninger
Relative ledsætninger indledes ofte af som eller der:
Katrine, som jeg elsker, studerer dansk.
Jeg kender en pige der hedder Luna.
Ordet som kan ofte udelades:
Den pige jeg elsker, studerer dansk.
På dansk skal der altid komma efter en ledsætning (eller et andet tegn).
Man kan som sagt vælge varianten ’med startkomma’:
Så skal der også komma før enhver ledsætning (det er det samme på tysk).
Eller man kan vælge varianten ’uden startkomma’:
Så sætter man normalt ikke komma før en ledsætning (i lighed med engelsk, fransk, spansk).
Det er den variant jeg bruger, og den Dansk Sprognævn aktivt har anbefalet indtil 2023.
Hvis relativledsætningen er parentetisk, skal der dog altid komma omkring den.
En parentetisk relativledsætning kan undværes.
Den er ikke med til at identificere hvem eller hvad der tales om.
Relativledsætningen giver blot en ekstra oplysning:
Katrine, som jeg (i øvrigt) elsker, studerer dansk.
En ikke-parentetisk relativledsætning klarlægger hvem eller hvad der tales om:
Jeg kender en pige der hedder Luna.
Også hvor kan indlede relative ledsætninger:
Huset hvor jeg bor, er stort.
4 Adverbielle ledsætninger
Man inddeler dem gerne efter betydning.
Det letteste er at se på hvordan de forskellige betydninger indledes:
tid: når, da, idet, mens, efter at…
betingelse: hvis…
årsag: fordi, eftersom…
hensigt: for at…
følge: så (at)…
indrømmelse: selv om…
sammenligning: som om…
En ledsætning har altid komma efter sig (eller et andet tegn):
Hvis jeg får tid, kommer jeg.
Før ledsætningen er det valgfrit (’med startkomma’ eller ’uden startkomma’):
Jeg kommer(,) når jeg får tid.
Jeg kommer(,) hvis jeg får tid.
Jeg gik(,) fordi jeg skulle nå toget.
Læreren gjorde alt(,) for at eleverne skulle forstå det.
Børnene larmer(,) så (at) jeg ikke kan sove.
Jeg kommer(,) selv om jeg dårligt har tid.
Du taler(,) som om du vidste det.
Det letteste er at bruge varianten ’uden startkomma’.
Så skal der ikke sættes komma før ledsætningen.
Hvis man bruger varianten ’med startkomma’, er det vanskeligere:
Da skal man vide præcis hvor ledsætningen starter.
Særligt svært er det i tilfælde som nedenfor, hvor det der står i kursiv, indleder ledsætningen:
Han kom, tre timer efter at han havde spist.
Man kan kontrollere at ledsætningen begynder som anført.
Man prøver nemlig at sætte den forrest:
Tre timer efter at han havde spist, kom han.
Derimod går det ikke med:
*Efter at han havde spist, kom han tre timer.
*At han havde spist, kom han tre timer efter.
Ved for at skal der oftest sættes komma før for at:
Vi skruede op for varmen, for at der skulle blive varmt.
Dog sker det at for ikke hører tæt sammen med at:
Han stemte for, at de skulle bevare Fristaden.
Men disse problemer er kun aktuelle med varianten ’med startkomma’.
Efter varianten ’uden startkomma’ skal der slet ikke komma.
For at sætte komma skal man kunne kende en ledsætning.
I følgende eksempler er ledsætningerne understreget:
Peter siger at han kender hende.
Julie ved hvor jeg arbejder.
Den pige (som) jeg elsker, bor i Viby.
Når jeg kommer hjem, skal jeg slappe af.
Der er to muligheder (to varianter) når man skal sætte komma på dansk.
Begge varianter er grammatisk komma.
'Pausekomma' er gået ud.
Det drejer sig altså under alle omstændigheder om 'kryds og bolle'.
Uden startkomma:
Der sættes normalt kun komma efter ledsætningen.
Det er den variant Dansk Sprognævn aktivt har anbefalet indtil 2023.
Og det er den variant jeg bruger.
Nu anbefaler Dansk Sprognævn ikke den ene variant frem for den andet.
Med startkomma:
Der sættes komma både før og efter ledsætningen (det tidligere eneste grammatiske komma).
------------
Nedenfor præsenteres ledsætningstyperne og særlige problemer med komma.
Jeg opdeler i 4 typer:
Kompletive
Interrogative
Relative
Adverbielle
1 Kompletive ledsætninger
Den nok almindeligste type ledsætning er den der indledes med at.
Nogle gange kan at undlades, men det er alligevel en ledsætning.
Disse at-ledsætninger kaldes ’kompletive ledsætninger’:
Peter siger (at) han kender hende.
Peter siger (at) hun skal komme hjem.
At du kom for sent, forstyrrede meget.
Det forstyrrede meget at du kom for sent.
På dansk findes også et at der står foran infinitiv (navneform).
Der er da ikke ledsætning, og der skal ikke komma, hverken foran eller efter:
At komme for sent er pinligt.
Det er pinligt at komme for sent.
Jeg hader at komme for sent.
2 Interrogative ledsætninger
Interrogative ledsætninger gengiver et spørgsmål:
Jeg ved ikke om han gør det. (Gør han det?)
Jeg ved hvem han elsker. (Hvem elsker han?)
Jeg ved hvor han bor. (Hvor bor han?)
Om han gør det, er tvivlsomt. (Gør han det?)
Det er tvivlsomt om han gør det. (Gør han det?)
Et særligt fænomen på dansk hedder ’grundledsstøtte’:
Inde i den interrogative ledsætning skal man have et ekstra der med hvis subjektet er spørgende:
Jeg ved hvem der kommer. (Hvem kommer?)
Her tror mange – fejlagtigt – at der skal sættes komma før der.
Det skal der ikke.
Problemet findes kun når man bruger varianten ’med startkomma’.
Særlig drilsk er det når der kommer nogle ord mellem det interrogative pronomen og der:
Det direkte spørgsmål:
Hvem af de frække børn har gjort det?
Som interrogativ ledsætning:
Jeg ved ikke hvem af de frække børn der har gjort det.
Startkommabrugere skal sætte komma før hvem, ikke før der.
Os der bruger varianten ’uden startkomma’, skal slet ikke sætte komma.
3 Relative ledsætninger
Relative ledsætninger indledes ofte af som eller der:
Katrine, som jeg elsker, studerer dansk.
Jeg kender en pige der hedder Luna.
Ordet som kan ofte udelades:
Den pige jeg elsker, studerer dansk.
På dansk skal der altid komma efter en ledsætning (eller et andet tegn).
Man kan som sagt vælge varianten ’med startkomma’:
Så skal der også komma før enhver ledsætning (det er det samme på tysk).
Eller man kan vælge varianten ’uden startkomma’:
Så sætter man normalt ikke komma før en ledsætning (i lighed med engelsk, fransk, spansk).
Det er den variant jeg bruger, og den Dansk Sprognævn aktivt har anbefalet indtil 2023.
Hvis relativledsætningen er parentetisk, skal der dog altid komma omkring den.
En parentetisk relativledsætning kan undværes.
Den er ikke med til at identificere hvem eller hvad der tales om.
Relativledsætningen giver blot en ekstra oplysning:
Katrine, som jeg (i øvrigt) elsker, studerer dansk.
En ikke-parentetisk relativledsætning klarlægger hvem eller hvad der tales om:
Jeg kender en pige der hedder Luna.
Også hvor kan indlede relative ledsætninger:
Huset hvor jeg bor, er stort.
4 Adverbielle ledsætninger
Man inddeler dem gerne efter betydning.
Det letteste er at se på hvordan de forskellige betydninger indledes:
tid: når, da, idet, mens, efter at…
betingelse: hvis…
årsag: fordi, eftersom…
hensigt: for at…
følge: så (at)…
indrømmelse: selv om…
sammenligning: som om…
En ledsætning har altid komma efter sig (eller et andet tegn):
Hvis jeg får tid, kommer jeg.
Før ledsætningen er det valgfrit (’med startkomma’ eller ’uden startkomma’):
Jeg kommer(,) når jeg får tid.
Jeg kommer(,) hvis jeg får tid.
Jeg gik(,) fordi jeg skulle nå toget.
Læreren gjorde alt(,) for at eleverne skulle forstå det.
Børnene larmer(,) så (at) jeg ikke kan sove.
Jeg kommer(,) selv om jeg dårligt har tid.
Du taler(,) som om du vidste det.
Det letteste er at bruge varianten ’uden startkomma’.
Så skal der ikke sættes komma før ledsætningen.
Hvis man bruger varianten ’med startkomma’, er det vanskeligere:
Da skal man vide præcis hvor ledsætningen starter.
Særligt svært er det i tilfælde som nedenfor, hvor det der står i kursiv, indleder ledsætningen:
Han kom, tre timer efter at han havde spist.
Man kan kontrollere at ledsætningen begynder som anført.
Man prøver nemlig at sætte den forrest:
Tre timer efter at han havde spist, kom han.
Derimod går det ikke med:
*Efter at han havde spist, kom han tre timer.
*At han havde spist, kom han tre timer efter.
Ved for at skal der oftest sættes komma før for at:
Vi skruede op for varmen, for at der skulle blive varmt.
Dog sker det at for ikke hører tæt sammen med at:
Han stemte for, at de skulle bevare Fristaden.
Men disse problemer er kun aktuelle med varianten ’med startkomma’.
Efter varianten ’uden startkomma’ skal der slet ikke komma.