Han/ham (2)
I 'Han/ham' (1) – hovedregel findes nogle sætninger man kan overveje:
Han derovre er fra Vejle
Hun der kommer i morgen, bor i Roskilde
Hun som altid kommer for sent, er blevet fyret
Hun, som ellers altid passer sit arbejde så godt, er blevet fyret
Hun jeg elsker, bor i Odense
Det er svært for Peter og jeg
Det drejer sig i mange tilfælde om en gråzone.
I de første fem eksempler er hovedreglen fulgt: Der er brugt nominativ idet det drejer sig om subjekt (’Han derovre er…’ osv.). Alligevel lyder de langtfra alle rigtige.
Det sidste eksempel (’Det er svært for Peter og jeg’) er en hyperkorrekthed: I forsøget på at undgå at lave fejl, laver man netop fejl. Man tror at det altid er forkert at sige ’Peter og mig’ og vælger derfor det tilsyneladende korrekte ’Peter og jeg’. Men det er netop ikke korrekt her da det kommer efter præposition.
Hovedreglen om at bruge nominativ ved subjekt svækkes eller sættes endda helt ud af kraft i visse tilfælde:
– Simpelthen når der kommer en relativ ledsætning efter: ’Hende der kommer i morgen, bor i Roskilde’.
– Dog, hvis relativsætningen er parentetisk, er nominativ måske bedre: ’Hun, som ellers altid passer sit arbejde så godt, er blevet fyret’. Jeg synes dog ikke ’hende’ lyder forkert: ’Hende, som ellers altid passer sit arbejde så godt, er blevet fyret’.
– I parentetiske relativledsætninger hvor relativpronominet (’som’) ikke er subjekt, synes jeg begge dele lyder forkert: ’*?Hun, som du jo kender, er lige rejst’, ’*?Hende, som du jo kender, er lige rejst’.
– Hovedreglen sættes i det hele taget ud af kraft når der kommer noget efter:
’Ham derovre er fra Vejle’
’Dem på scenen deltog i hyldesten af dirigenten’
’Ham viceværten har ringet igen’.
I 'Han/ham' (1) – hovedregel findes nogle sætninger man kan overveje:
Han derovre er fra Vejle
Hun der kommer i morgen, bor i Roskilde
Hun som altid kommer for sent, er blevet fyret
Hun, som ellers altid passer sit arbejde så godt, er blevet fyret
Hun jeg elsker, bor i Odense
Det er svært for Peter og jeg
Det drejer sig i mange tilfælde om en gråzone.
I de første fem eksempler er hovedreglen fulgt: Der er brugt nominativ idet det drejer sig om subjekt (’Han derovre er…’ osv.). Alligevel lyder de langtfra alle rigtige.
Det sidste eksempel (’Det er svært for Peter og jeg’) er en hyperkorrekthed: I forsøget på at undgå at lave fejl, laver man netop fejl. Man tror at det altid er forkert at sige ’Peter og mig’ og vælger derfor det tilsyneladende korrekte ’Peter og jeg’. Men det er netop ikke korrekt her da det kommer efter præposition.
Hovedreglen om at bruge nominativ ved subjekt svækkes eller sættes endda helt ud af kraft i visse tilfælde:
– Simpelthen når der kommer en relativ ledsætning efter: ’Hende der kommer i morgen, bor i Roskilde’.
– Dog, hvis relativsætningen er parentetisk, er nominativ måske bedre: ’Hun, som ellers altid passer sit arbejde så godt, er blevet fyret’. Jeg synes dog ikke ’hende’ lyder forkert: ’Hende, som ellers altid passer sit arbejde så godt, er blevet fyret’.
– I parentetiske relativledsætninger hvor relativpronominet (’som’) ikke er subjekt, synes jeg begge dele lyder forkert: ’*?Hun, som du jo kender, er lige rejst’, ’*?Hende, som du jo kender, er lige rejst’.
– Hovedreglen sættes i det hele taget ud af kraft når der kommer noget efter:
’Ham derovre er fra Vejle’
’Dem på scenen deltog i hyldesten af dirigenten’
’Ham viceværten har ringet igen’.