’At’ eller ’og’?
De to ord udtales ofte ens, nemlig som vokalen (’å’) i ’nok, sok, stop...’.
Derfor kan der være tvivl.
Foran infinitiv bruges som hovedregel ’at’:
’Hun lovede at ringe’.
’Husk at ringe’.
Det gælder også når betydningen er ’for at’:
’Hun skal ind at læse lektier’.
Imidlertid kan man ofte ved betydningen ’for at’ vælge en anden fortolkning:
Infinitiven (som man skal sætte ’og/at’ foran) kan forstås sideordnet med det forrige:
’Hun skal ind og (hun skal) læse lektier’.
Håndbog i Nudansk skriver:
”Når ’å’ betyder det samme som ’for at’, skrives det normalt ’at’, men kan dog i mere utvungen sprogbrug også skrives ’og’, fx ’Hun skal ind at/og læse lektier’”.
Håndbog i Nudansk præciserer ikke yderligere regler for eksempler som:
’Vil du komme at/og besøge os?’ (hvor ’at/og’ også kan siges at have betydningen ’for at’).
I eksemplet kan man imidlertid omdanne ’vil komme’ til nutid, ’kommer’:
’Du kommer vel og besøger os?’
Og her lyder infinitiv ugrammatisk:
’?*Du kommer vel at/og besøge os?’.
Derfor må ’Vil du komme og besøge os?’ også være bedre end ’Vil du komme at besøge os?’
I talesprog bruges ofte to imperativer i stedet for imperativ + infinitiv.
Til at gengive det er ’og’ bedst:
Husk og ring (men – og bedre: ’Husk at ringe’).
De to ord udtales ofte ens, nemlig som vokalen (’å’) i ’nok, sok, stop...’.
Derfor kan der være tvivl.
Foran infinitiv bruges som hovedregel ’at’:
’Hun lovede at ringe’.
’Husk at ringe’.
Det gælder også når betydningen er ’for at’:
’Hun skal ind at læse lektier’.
Imidlertid kan man ofte ved betydningen ’for at’ vælge en anden fortolkning:
Infinitiven (som man skal sætte ’og/at’ foran) kan forstås sideordnet med det forrige:
’Hun skal ind og (hun skal) læse lektier’.
Håndbog i Nudansk skriver:
”Når ’å’ betyder det samme som ’for at’, skrives det normalt ’at’, men kan dog i mere utvungen sprogbrug også skrives ’og’, fx ’Hun skal ind at/og læse lektier’”.
Håndbog i Nudansk præciserer ikke yderligere regler for eksempler som:
’Vil du komme at/og besøge os?’ (hvor ’at/og’ også kan siges at have betydningen ’for at’).
I eksemplet kan man imidlertid omdanne ’vil komme’ til nutid, ’kommer’:
’Du kommer vel og besøger os?’
Og her lyder infinitiv ugrammatisk:
’?*Du kommer vel at/og besøge os?’.
Derfor må ’Vil du komme og besøge os?’ også være bedre end ’Vil du komme at besøge os?’
I talesprog bruges ofte to imperativer i stedet for imperativ + infinitiv.
Til at gengive det er ’og’ bedst:
Husk og ring (men – og bedre: ’Husk at ringe’).