Adverbielt -t.
Et af de mere komplicerede problemer i dansk retskrivning er brug af adverbielt -t. Hovedreglen er at et adjektiv kan omdannes til et adverbium ved tilføjelse af -t: Han er god -> Han spiller godt. Hun er smuk -> Hun synger smukt. Hun var godt sminket. Alligevel er det mere kompliceret end som så. Håndbog i Nudansk opdeler adverbier man skal være opmærksom på, i fire grupper: 1) Dem der aldrig må få -t. 2) Dem der næsten aldrig får -t. 3) Dem der valgfrit kan få -t. 4) Dem der altid skal have -t. Og for at gøre forvirringen større optræder en række adverbier i flere grupper. Mange står i gruppe 3 og 4, men f.eks. står adverbiet ’virkelig’ i gruppe 2, 3 og 4. Hovedreglen er, jf. punkt 4, at adjektivet får -t når det bliver til et adverbium. Læg i øvrigt mærke til at også adjektivet kan få -t (i intetkøn ental: Huset er godt). |
|