Helsætning – ledsætning
At analysere en sætning vil sige at opdele den i led.
Udgangspunktet er en helsætning.
En helsætning udgør en helhed man kan betragte i sig selv, f.eks.:
Peter ved det.
S V DO
En periode er fra punktum til punktum (/spørgsmålstegn/udråbstegn).
Der kan være flere helsætninger inden for samme periode:
Peter ved det, men Anne ved det ikke.
helsætning 1 helsætning 2
Der kan være en ledsætning inde i en helsætningen:
Peter ved at Lars har gjort det.
S V DO (ledsætning)
Helsætning og ledsætning
En helsætning udgør en uafhængig helhed:
Ana spiste kl. 2.
Pedro siger noget.
Derimod mangler der noget i sætningerne nedenunder, for de er ledsætninger:
da telefonen ringede
at Ana er kommet hjem
Lad os betragte den første af de omtalte helsætninger: Ana spiste kl. 2.
Vi kan erstatte 'kl. 2' med en ledsætning, f.eks.:
Ana spiste da telefonen ringede.
Også i dette tilfælde udgør det hele (fra Ana til ringede) en helsætning.
Men denne helsætning indeholder nu en ledsætning: 'da telefonen ringede'.
Ledsætningen 'da telefonen ringede' er en del af helsætningen.
Vi kan betragte den anden helsætning ovenfor: Pedro siger noget.
Her kan vi erstatte noget med en ledsætning, f.eks. 'at Ana er kommet hjem':
Pedro siger at Ana er kommet hjem.
Også i dette tilfælde udgør det hele (fra Pedro til hjem) en helsætning.
Men denne helsætning indeholder nu en ledsætning: 'at Ana er kommet hjem'.
Ledsætningen 'at Ana er kommet hjem' er en del af helsætningen.
Det gamle begreb hovedsætning dækker over resten når ledsætningerne fjernes.
Er der ingen ledsætning i helsætningen, gælder at hovedsætning = helsætning:
Ana spiste da telefonen ringede.
hovedsætning ledsætning
helsætning
Ana spiste kl. 2.
hovedsætning
helsætning
Om begrebet ”hovedsætning”
Der er flere argumenter for alene at bruge begreberne helsætning og ledsætning.
Men mange er blevet undervist af nogen der er blevet undervist af nogen der... har brugt begrebet ”hovedsætning”.
Bl.a. derfor eksisterer begrebet ”hovedsætning” stadig.
Hvorfor begrebet ”hovedsætning” er tvivlsomt
I den gamle analyse, med ”hovedsætning” og ”bisætning”, opdelte man således:
Han sagde at hun skulle gå.
hovedsætning bisætning
Imidlertid er ”Han sagde” ovenfor er jo ikke en ”sætning”.
Det er en sætningsrest ligesom ”Han sagde” er i følgende eksempel:
Han sagde det.
S V DO
Analysen er nemlig igen:
Han sagde at hun skulle gå.
S V DO
Det er rigtigt at sætningsresten ”Han sagde” dog indeholder subjekt og verbal.
Der er fordi ledsætningen ovenfor er objekt.
Men ”Han sagde” ikke er en sætning – der mangler et objekt.
Vi kan lave et eksempel hvor ledsætningen er subjekt:
At hun kom for sent, forstyrrede.
S V
Skulle ”forstyrrede” være en sætning, en ”hovedsætning”?
Det giver ikke mening; for der er ikke noget subjekt i ”sætningen”.
Eller f.eks.:
Hvad jeg godt kan lide, er jordbærgrød.
S V SP
Her skulle altså ”er jordbærgrød” være ”hovedsætning”.
Det er naturligvis heller ikke en sætning.
Dansk Sprognævn har dette eksempel:
Grunden til at vi kom for sent, var at der var vejarbejde.
Den såkaldte ”hovedsætning” bliver dermed ”Grunden til + var”.
Den sætningsrest man har når ledsætningerne er fjernet, udgør ingen helhed.
Dansk Sprognævn kalder den en ”helsætningsstamme”.
Nogle gange kan den stå alene, andre gange kan den ikke.
Men det er en sætningsrest.
Argumenter for fortsat brug af begrebet hovedsætning
I visse tilfælde er det dog bekvemt at bruge hovedsætning som begreb.
F.eks. kan man – det kan være for spansk grammatik – tale om brug af konjunktiv i hovedsætninger,
dvs. anden brug af konjunktiv end i ledsætninger.
Eller hvis vi f.eks. har følgende helsætning:
Da det blev mørkt, kørte jeg hjem.
Ønsker vi at omtale sekvensen 'kørte jeg hjem', kan det være mere bekvemt simpelthen at sige hovedsætningen.
Ellers skal man sige 'den overordnede del af helsætningen', 'helsætningsstammen' eller måske 'sætningsresten'.
-
Og for de særligt interesserede:
Dansk Sprognævn opererer ikke med begrebet hovedsætning.
Det er søgt udryddet siden 1961:
Der redegøres således i Undervisningsvejledning for Folkeskolen, bind II (1961, p. 78), citeret efter Annelise Munch Nordentoft, Hovedtræk af dansk grammatik, Syntaks (1970), p. 63 (med gammel pausekommatering):
Hvis man opfatter ledsætninger som sætningsled på linje med andre sætningsled (genstandsled, biled osv.) er det både inkonsekvent og overflødigt at operere med det gamle system, hvor ”hovedsætning” betegnede det, der blev tilbage, når man fjernede alle ”bisætningerne” (...). Denne analyse kan til nød gennemføres, hvor ”bisætningen” ikke udgør et nødvendigt sætningsled (han kom hjem, da det blev mørkt), men hvis den anvendes i tilfælde, hvor ”bisætningerne” udgør nødvendige led i ”hovedsætningen”s konstruktion, bliver den såkaldte ”hovedsætning” slet ikke nogen fuldstændig sætning, men en ”sætningsrest”, der ganske svarer til den rest, der fremkommer, hvis man fjerner tilsvarende, ikke sætningsformede led, sml. f.eks.:
a) hvad han berettede, forårsagede, at mødet blev aflyst;
b) hans beretning forårsagede mødets aflysning;
a) da telefonen ringede, sagde jeg, at det var dig;
b) så sagde jeg det.
At analysere en sætning vil sige at opdele den i led.
Udgangspunktet er en helsætning.
En helsætning udgør en helhed man kan betragte i sig selv, f.eks.:
Peter ved det.
S V DO
En periode er fra punktum til punktum (/spørgsmålstegn/udråbstegn).
Der kan være flere helsætninger inden for samme periode:
Peter ved det, men Anne ved det ikke.
helsætning 1 helsætning 2
Der kan være en ledsætning inde i en helsætningen:
Peter ved at Lars har gjort det.
S V DO (ledsætning)
Helsætning og ledsætning
En helsætning udgør en uafhængig helhed:
Ana spiste kl. 2.
Pedro siger noget.
Derimod mangler der noget i sætningerne nedenunder, for de er ledsætninger:
da telefonen ringede
at Ana er kommet hjem
Lad os betragte den første af de omtalte helsætninger: Ana spiste kl. 2.
Vi kan erstatte 'kl. 2' med en ledsætning, f.eks.:
Ana spiste da telefonen ringede.
Også i dette tilfælde udgør det hele (fra Ana til ringede) en helsætning.
Men denne helsætning indeholder nu en ledsætning: 'da telefonen ringede'.
Ledsætningen 'da telefonen ringede' er en del af helsætningen.
Vi kan betragte den anden helsætning ovenfor: Pedro siger noget.
Her kan vi erstatte noget med en ledsætning, f.eks. 'at Ana er kommet hjem':
Pedro siger at Ana er kommet hjem.
Også i dette tilfælde udgør det hele (fra Pedro til hjem) en helsætning.
Men denne helsætning indeholder nu en ledsætning: 'at Ana er kommet hjem'.
Ledsætningen 'at Ana er kommet hjem' er en del af helsætningen.
Det gamle begreb hovedsætning dækker over resten når ledsætningerne fjernes.
Er der ingen ledsætning i helsætningen, gælder at hovedsætning = helsætning:
Ana spiste da telefonen ringede.
hovedsætning ledsætning
helsætning
Ana spiste kl. 2.
hovedsætning
helsætning
Om begrebet ”hovedsætning”
Der er flere argumenter for alene at bruge begreberne helsætning og ledsætning.
Men mange er blevet undervist af nogen der er blevet undervist af nogen der... har brugt begrebet ”hovedsætning”.
Bl.a. derfor eksisterer begrebet ”hovedsætning” stadig.
Hvorfor begrebet ”hovedsætning” er tvivlsomt
I den gamle analyse, med ”hovedsætning” og ”bisætning”, opdelte man således:
Han sagde at hun skulle gå.
hovedsætning bisætning
Imidlertid er ”Han sagde” ovenfor er jo ikke en ”sætning”.
Det er en sætningsrest ligesom ”Han sagde” er i følgende eksempel:
Han sagde det.
S V DO
Analysen er nemlig igen:
Han sagde at hun skulle gå.
S V DO
Det er rigtigt at sætningsresten ”Han sagde” dog indeholder subjekt og verbal.
Der er fordi ledsætningen ovenfor er objekt.
Men ”Han sagde” ikke er en sætning – der mangler et objekt.
Vi kan lave et eksempel hvor ledsætningen er subjekt:
At hun kom for sent, forstyrrede.
S V
Skulle ”forstyrrede” være en sætning, en ”hovedsætning”?
Det giver ikke mening; for der er ikke noget subjekt i ”sætningen”.
Eller f.eks.:
Hvad jeg godt kan lide, er jordbærgrød.
S V SP
Her skulle altså ”er jordbærgrød” være ”hovedsætning”.
Det er naturligvis heller ikke en sætning.
Dansk Sprognævn har dette eksempel:
Grunden til at vi kom for sent, var at der var vejarbejde.
Den såkaldte ”hovedsætning” bliver dermed ”Grunden til + var”.
Den sætningsrest man har når ledsætningerne er fjernet, udgør ingen helhed.
Dansk Sprognævn kalder den en ”helsætningsstamme”.
Nogle gange kan den stå alene, andre gange kan den ikke.
Men det er en sætningsrest.
Argumenter for fortsat brug af begrebet hovedsætning
I visse tilfælde er det dog bekvemt at bruge hovedsætning som begreb.
F.eks. kan man – det kan være for spansk grammatik – tale om brug af konjunktiv i hovedsætninger,
dvs. anden brug af konjunktiv end i ledsætninger.
Eller hvis vi f.eks. har følgende helsætning:
Da det blev mørkt, kørte jeg hjem.
Ønsker vi at omtale sekvensen 'kørte jeg hjem', kan det være mere bekvemt simpelthen at sige hovedsætningen.
Ellers skal man sige 'den overordnede del af helsætningen', 'helsætningsstammen' eller måske 'sætningsresten'.
-
Og for de særligt interesserede:
Dansk Sprognævn opererer ikke med begrebet hovedsætning.
Det er søgt udryddet siden 1961:
Der redegøres således i Undervisningsvejledning for Folkeskolen, bind II (1961, p. 78), citeret efter Annelise Munch Nordentoft, Hovedtræk af dansk grammatik, Syntaks (1970), p. 63 (med gammel pausekommatering):
Hvis man opfatter ledsætninger som sætningsled på linje med andre sætningsled (genstandsled, biled osv.) er det både inkonsekvent og overflødigt at operere med det gamle system, hvor ”hovedsætning” betegnede det, der blev tilbage, når man fjernede alle ”bisætningerne” (...). Denne analyse kan til nød gennemføres, hvor ”bisætningen” ikke udgør et nødvendigt sætningsled (han kom hjem, da det blev mørkt), men hvis den anvendes i tilfælde, hvor ”bisætningerne” udgør nødvendige led i ”hovedsætningen”s konstruktion, bliver den såkaldte ”hovedsætning” slet ikke nogen fuldstændig sætning, men en ”sætningsrest”, der ganske svarer til den rest, der fremkommer, hvis man fjerner tilsvarende, ikke sætningsformede led, sml. f.eks.:
a) hvad han berettede, forårsagede, at mødet blev aflyst;
b) hans beretning forårsagede mødets aflysning;
a) da telefonen ringede, sagde jeg, at det var dig;
b) så sagde jeg det.